Bliv Medlem, klik her.

Menu



Den verdensberømte papirkunstner Bit Vejle åbner Center for Papirkunst i Hune ved Blokhus 23. marts.  

I løbet af de seneste 10 år har Bit Vejles papirkunst rejst verden rundt og henrykket publikum på de museer, der har udstillet hendes store, klippede kunstværker. Nu får hun en permanent udstilling på Danmarks første kunstcenter for papirkunst, som hun selv åbner sammen med sin datter.  Centeret indeholder både en kerneudstilling med Bit Vejles egne værker, og en skiftende særudstilling, der skal vise papirkunst fra både Danmark og udlandet.
 

Papir-atelier og kunsthåndværk
I centerets butik finder man bl.a. papirprodukter, gaveideer, papirkunst- og kunsthåndværk samt Bit Vejles unikke designs. Her kan blandt andet købes smukke håndlavede notatbøger, postkort, porcelænsservice med papirklipdekor, håndlavet papir, sakse, kunsthåndværk, bøger, et stort udvalgt af juleprodukter, klipfisk og spiseligt papir. I butikken kan man desuden købe flere kreative papirprojekter, lige til at tage med hjem.

I papir-atelieret er der mulighed for at slippe den indre papirkunstner løs og prøve kræfter med kunsthåndværk, gækkebreve, origami eller papirsilhuetter under kyndig vejledning af centerets medarbejdere. Her kan man eksempelvis prøve kræfter med at designe sin egen lampeskærm, folde et papirfly, bygge en drage, eller lave indbydelser, bordkort eller papiræsker.

 

Praktiske informationer

Pris pr. person kun for Club Nord medlemmer er helt eksklusivt kun 100 kr. for entré, kaffe og kage samt rundvisning af Karen Bit Vejle. 

Club Nord arrangementet inkluderer ikke entré til atelieret, idet der ikke er bemanding på uden for normal åbningstid. Men vi får selvfølgelig et smugkig derind alligevel.

Centeret er normalt åbent dagligt kl. 10.00-17.00, men Club Nords medlemmer får lov til at have hele centeret og kunstneren for sig selv.

Bemærk: Kun 30 pladser til salg, først til mølle, senest 11. april. Billetter kan ikke refunderes.

Tidspunkt: 19. april, kl. 17.00 (varighed ca. halvanden – to timer)

NB: Det er kun betalende medlemmer af Club Nord, der kan købe billetter!

 

Del på facebook