Bliv Medlem, klik her.

Menu



Blå Time i Club Nord Lounge
med Folketingsmedlem Flemming Møller Mortensen
og Erik Elgaard Sørensen

 

Club Nords bestyrelse inviterer til en række spændende foredragsaftener i Club Nord Lounge ved Tv2 Nord i Aabybro. Arrangementerne gennemføres med kendte nordjyder som værter, og alle med det formål at begejstre, vække til eftertanke og til dialog blandt de tilstedeværende.
 

Ved det første af tre arrangementer i efteråret 2018 er der mulighed for at møde det nye forstanderpar fra Aalborg Kloster:

 

Folketingsmedlem Flemming Møller Mortensen og professor Erik Elgaard Sørensen fortæller om hvordan vejen har været for de to ægtefæller og uddannede sygeplejersker, via stillinger som henholdsvis folketingsmedlem og professor, til at blive forstanderpar for Aalborg Kloster. Hør samtidig lidt om det fantastiske klosters udvikling, om nuværende tiltag og lidt om den skønne nyrenoverede klosterkirke.

 

Aalborg Kloster, der er næsten 600 år gammelt, er Danmarks ældste sociale institution og måske det ældste beboede bygningskompleks. Klosteret ligger i hjertet af Aalborg, i hjertet af Nordjylland, og rummer et seniorfællesskab med 27 boliger.

Praktisk info:

Dato: Tirsdag 18. september
Pris: 100 kr. + billetgebyr pr. arrangement for både foredrag, et glas vin og en sandwich.
Tid og sted: Foredragene finder alle sted fra kl. 17.00-19.00 i Club Nord Lounge, TV2 Nord i Aabybro

Del på facebook