Bliv Medlem, klik her.

Menu



Kom i Vendsyssel Teater og oplev forestillingen: Turisterne

Du kan nu komme med Club Nord ind og se den helt nye forestilling ''Turisterne'' på Vendsyssel Teater, når de præsenterer en nynnende julekomedie fra en badeby. Du får en helaftensoplevelse, hvor vi får velkomst og introduktion ved dramaturg Anne Middelboe Christensen og derefter oplever forestillingen. Det hele til Club Nord pris. 

Program for tirsdag d. 18. december 2018:
KLOKKEN 18:30
Velkomst og introduktion ved dramaturg Anne Middelboe Christensen
Anne byder velkommen og fortæller kort om Vendsyssel Teater og arbejdet bag Turisterne. Vendsyssel Teater har nemlig i år skabt sin helt egen juleforestilling. Den er skrevet specielt til de fem skuespillere, og for første gang længe er de lokale og skattede skuespillere samlet. 
(Mødested: Foryeren på Vendsyssel Teater, Banegårdspladsen 4, 9800 Hjørring)

KLOKKEN 19:30
FORESTILLINGEN ''Turisterne - en nynnende julekomedie fra badebyen''
''Turisterne'' handler om folkene i og omkring turistbureauet i badebyen Klitby, der har svært ved at få fat i gæsterne op til jul. Nordmændene vil kun leje de primitive sommerhuse, de tyske gæster tager mad med hjemmefra - og Hellerup-folket vil hellere til Skagen. Stranden er i øvrigt ved at forsvinde. Hverken turistbureauets personale eller naboerne er enige om, hvor meget man skal pynte op til jul. Man kan knap gå omkring og synge 'Glade Jul'. Så hvad gør man så?
Instruktør: Louise Schouw
Dramatiker: Gunvor Reynberg
Scenograf: Gitte Baastrup
Medvirkende: Hanne Laursen, Hans Holtegaard, Jørgen Bing, Lone Rødbroe, Robin Haslund Buch

HUSK!
GRATIS TOG OG BUS TIL OG FRA TEATRET!
Hvis du har købt en billet til en forestilling på Vendsyssel Teater, kan du benytte teaterbilletten som NT bus eller et af Nordjyllands tog på dagen for forestillingen. Fremvis billetten til chaufføren ved påstigning eller kontrolløren på forlangende. 

BILLETTER:
Du bestiller dine Club Nord billetter til forestillingen ved at ringe direkte til Vendsyssel Teaters billetkontor via telefon 98 92 47 11 - hverdage kl. 10.00 - 15.00. (oplys at du er betalende medlem af Club Nord)
Club Nord billetpris 225 kr. pr. person (normalpris 265 kr.)
Deadline for tilmelding: mandag 10. december 2018

UDVID OPLEVELSEN:
SPISEMULIGHEDER I TEATRET - Moderne jule-tapas for 195 kr. (husk at bestille bord i god tid ''Hos Uffe'' på tlf. 23316268)
Der er mulighed for tilkøb af en smagfuld menu i caféen ''Hos Uffe''.
Anretningen består af:
Ande-confit; persille-bagt sild; røget torsk med tatarsauce; medister på kål; sprød gris med æble; risalamande med kirsebær; indbagt brie med stikkelsbær; brød og smør. 

Del på facebook