Bliv Medlem, klik her.

Menu



Du har sikkert allerede besøgt IKEA Aalborg, og sikkert også mere end én gang. Måske er du allerede tilmeldt fordelsklubben IKEA FAMILY. Men lige meget hvor mange gange, du har været på besøg i varehuset i Aalborg, så er vi ret sikre på, at du aldrig før har haft mulighed for at opleve, hvad der foregår bag kulisserne i IKEA. 

I samarbejde med IKEA Aalborg tilbyder Club Nord nemlig den første mulighed for at købe billet til en guidet 'backstage' rundvisning i et dansk IKEA varehus nogensinde. Og det er vel at mærke i løbet af de næsten 50 år, kæden har eksisteret på dansk grund. Derfor er vi i Club Nord ret stolte af at præsentere denne 'danmarkspremiere'.

Bag kulissen i IKEA Aalborg - guidet rundvisning for Club Nords medlemmer
Tirsdag 5. marts kl. 17.00 - 20.00
Billetpris pr. person kr. 100
Prisen er inklusiv et let måltid og kaffe

 

Program
 

Vi mødes kl. 17.00 ved rulletrappen i IKEAs indgang. Lone og Lærke fra Club Nord står klar til at tage imod. 
Herefter samles vi i personalefasciliteterne, hvor IKEA byder på lidt let at spise, og hvor vi bliver introduceret til aftenens program. Blandt andet skal vi opleve historien om designværkstedet, vi skal ind i selve varehuset og høre om blandt andet 'Recovery', som er afdelingen bag Rodebutikken, og vi skal rundt og se og opleve nogle af de mange områder, som normalt kun er forbeholdt de ansatte. De logistikinteresserede kan blandt andet glæde sig til, når vi får fremvist lasteområdet (rampen). Vi skal også høre om affaldssorteringen og se sorteringsområdet (varehuset sorterer hele 98% af deres daglige affald og tjener endda penge på det). Det - og meget mere - oplever vi, inden vi vender tilbage til personalekantinen til en kop kaffe, en lille smagsprøve og tid til spørgsmål. 

Kl. 20.00 siger vi 'tak for i aften'. 

Praktisk information: 
maks. 50 deltagere. 
Fotografering: der må gerne tages billeder undervejs i løbet af rundvisningen, også 'bag kulissen'.

Kunne du tænke dig at komme med Club Nord i IKEA? Så køb din billet som medlem af Club Nord. 

Bemærk, det kræver at du opretter et login til Billetto.dk, således vi kan sende billetterne til dig!

Del på facebook