Skip to main content

Dit livs rejse ind i Afrikas sjæl – 4 lande på én rejse

Udrejse fra Aalborg Lufthavn: Mandag den 19. oktober
Retur i Aalborg Lufthavn: Onsdag den 28. oktober

Efter succesen med en fuldstændig udsolgt Afrikarejse i foråret følger vi nu op med en endnu mere spektakulær, ambitiøs og helt unik rejseoplevelse. Denne gang venter et storslået eventyr gennem fire af Afrikas mest fascinerende lande – Sydafrika, Zimbabwe, Botswana og Namibia – samlet i én helstøbt og eksklusiv rejse.

Rejsen er skabt til dem, der ønsker Afrika i sin mest ikoniske og komfortable form, hvor store naturoplevelser, historie, kultur og dyreliv går hånd i hånd med nøje udvalgte hoteller og unikke oplevelser. Højdepunkterne tæller blandt andet overnatning på det legendariske femstjernede Victoria Falls Hotel, hvor deltagerne bor med direkte udsigt til de brusende Victoria Falls, samt en once in a lifetime-oplevelse med tre dages safari cruise på Chobe-floden – et af Afrikas mest dyre- og naturrige områder.

Undervejs opleves kontrasterne i Afrika helt tæt på: fra historiske og politiske nedslag i Sydafrika til storslåede vandfald, floddeltaer og safariområder, hvor elefanter, flodheste, krokodiller og et rigt fugleliv præger landskabet. Rejsen byder også på lokale møder, kulturhistorie, gastronomiske oplevelser og tid til fordybelse i de omgivelser, der gør Afrika helt enestående.

Som på den seneste rejse bliver deltagerne ført trygt og professionelt gennem hele rejsen af TV2 Nords direktør, Mikael Justesen, der fungerer som rejseleder. Mikael har mange års erfaring med rejser i Afrika og bidrager med både indsigt, overblik og personlige fortællinger, som giver rejsen ekstra dybde.

Det her er en rejse for livsnydere og eventyrere, der ønsker mere end blot en ferie – og som vil hjem med minder, historier og oplevelser, der varer resten af livet.

BEMÆRK:
– Prisen indbefatter for de fleste dages vedkommende både måltider og drikkevarer!
– Der er maks. Plads til 22 gæster og de første fire pladser er allerede bookede.
– Der skal være midst 10 betalende gæster inden 28. februar for at rejsen kan gennemføres.
– Rejsen er ikke egnet til kørestolsbrugere

Som Club Nord medlem får du 1.000 kr. i rabat pr. person (I husstanden)

Afrika kalder – og denne rejse giver dig nøglen til det hele.

Se PDF med rejsebeskrivelse her:

Download
Spørgsmål? - Send en mail til Club Nord

BEMÆRK: Rejsen er også for dig der IKKE er medlem af Club Nord. Du kan læse mere om rejsen ved at klikke her

Udrejse fra Aalborg Lufthavn: Mandag den 19. oktober
Retur i Aalborg Lufthavn: Onsdag den 28. oktober

Pris pr. person

Kr. 45.700 (- 1.000 kr. hvis du er Club Nord medlem)

i delt dobbeltværelse

Evt. enkeltværelsestillæg DKK 8.230

Tilmelding til: clubnord@tv2nord.dk

Depositum ved tilmelding til Vejle Rejser ApS DKK 6.000 per person (kan ikke refunderes)

Restbeløbet opkræves 90 dage før afrejse (Rejsegarantifonden nr.: 0098)

Følgende oplysninger er nødvendige for tilmelding:

Betalers navn og adresse, samt telefonnummer og e-mail

Navn/e på tilmeldte (nøjagtigt som opgivet i pas) samt mobil/tlf nummer

(gerne separat for alle tilmeldte)

Ophold i enkelt, dobbeltværelse eller delt dobbeltværelse

Specielle krav til forplejning eller forhold omkring førlighed – eksempelvis kørestolsbruger

PRISEN INKLUDERER:

  • Flybilletter Aalborg-Johannesburg-Victoria Falls / Kasane-Johannesburg-Aalborg på økonomiklasse inkl. alle skatter og afgifter
  • Alle overnatninger baseret på delte dobbeltværelser
  • Morgenmad alle dage
  • Frokost 20/10, 23/10, 24/10, 25/10, 26/10
  • Middag 20/10, 21/10, 22/10, 23/10, 24/10, 25/10
  • High Tea 21/10
  • Alle lokale drikkevarer ad libitum 21/10 (Dinner Cruise) og 23/10-25 (Safari Cruise)
  • Al transport under opholdet Conservation/community levies ved Victoria Falls & Chobe

PRISEN EKSKLUDERER:

  • Visumgebyrer Zimbabwe/Namibia
  • Entré til Victoria Falls p.t. USD 50 pp
  • Evt. ekstra tilvalgte udflugter Victoria Falls
  • Drikkevarer og måltider ikke inkl. i rejseprogrammet
  • Drikkepenge på restauranter og til safari guider

 

Teknisk arrangør af rejsen er Vejle Rejser ApS, som står for opkrævning af depositum og restbeløb.

VejleRejser ApS er registreret i Rejsegarantifonden med nr. 0098

Kontakt:

Vejle Rejser ApS

Roms Hule 8, 2. sal

7100 VEJLE

E-mail: ferie@vejle-rejser.dk

Tlf. 76 42 99 70

Telefonen besvares af Anne og Birgitte på kontoret i Frederikshavn.