Club Nord inviterer til generalforsamling tirsdag den 16. marts kl. 18.30 på TV2 Nord.
Så er det tid til Club Nord generalforsamling.
Club Nord er drevet af medlemmerne, og det er muligt at være med til at lægge de overordnede strategiske linjer sammen med den resterende del af bestyrelsen, hvis man har lyst til det.
Men man kan også møde frem og nyde en hyggelig aften i godt selskab med en masse andre Club Nord medlemmer.
Før generalforsamlingen vil Club Nord Lars give en hurtig indflyvning i hvad der arbejdes med lige nu af gode nyheder til Club Nord medlemmerne.
Vi fejrer TV2 Nord
Når generalforsamlingen er overstået er det tid til at fejre nordjydernes regionale medievirksomhed.
Det går nemlig rigtig godt, og vi krydrer aftenen med et indlæg fra en af stationens redaktører, hvor de fremmødte vil få en indsigt i hvilken rivende udvikling TV2 Nord er inde i.
2025 har nemlig været et fantastisk år, hvor TV2 Nord gik imod trenden og fik et højere seertal end året før, og der ud over præsterede man flot på TV2 Play, tv2nord.dk og mange af de andre platforme.
Glæd dig til at få en anderledes indsigt i hvordan stationen arbejder målrettet mod at levere det bedste produkt til nordjyderne.
Under indlægget vil vi naturligvis byde på kage og kaffe.
Rundvisning
Vi slutter af med en rundvisning for dem der er interesseret.
Generalforsamlingen har følgende dagsorden:
Dagsorden:
1. Valg af dirigent
2. Valg af referent
3. Bestyrelsens beretning
4. Det reviderede regnskab for senest afsluttede regnskabsår
5. Behandling af indsendte forslag
Forslag der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være bestyrelsens formand i hænde senest 14 dage inden den pågældende generalforsamling.
forslag sendes til: krusevej@outlook.dk
6. Fastsættelse af medlemskontingent
7. Valg af bestyrelsesmedlemmer, i det omfang disse er på valg, vælges for 2 år ad gangen
På valg er:
Mette Bertelsen (Modtager genvalg)
Mads Sølver (Modtager genvalg)
Sabina Folden (Modtager genvalg)
8. Valg af 3 suppleanter, vælges for 1 år ad gangen
På valg er:
Lars Enevold Pedersen (1. suppleant – Modtager genvalg)
Jeppe Bisgaard (2. suppleant – Modtager genvalg)
Karin Vestergaard
9. Valg af statsautoriseret revisor
10. Eventuelt
Generalforsamlingen afholdes på TV2 Nord, Søparken 4, 9440 Aabybro
Det er GRATIS at deltage!
Af hensyn til forfriskninger, kaffe og kage vil vi gerne have en melding – Senest torsdag den 12. marts kl. 16.00 – hvis du kunne tænke dig at deltage.
Send en mail, med navn og antal til:
clubnord@tv2nord.dk
HUSK: Skriv Generalforsamling i emnefeltet!


