Skip to main content

Søndag den 18 maj kl. 10 – Sportspladsen i Østre Anlæg, Aalborg

Club Nord er gået med som eventsponsor på Klovneløbet i Aalborg. Vi arrangerer selv Klovneløb i sensommeren i forbindelse med TV2 Nords store Nordjylland – gør en forskel event, og for at sætte endnu mere fokus på den gode sag, har vi startet et samarbejde med arrangøren i Aalborg.

Bag løbet i Aalborg står ildsjælen Gitte Melph, som efterhånden har en del erfaring med at arrangere Klovenløb.

Der vil være rig mulighed for at hygge på grønsværen både før, under og efter løbe-, lunte-, gå-, trille-turen – og vi får dejligt besøg af Bamsehospitalet, så hvis børnene har en bamse, der er lidt sløj eller har slået sig,  kan de få bamsen behandlet af hospitalets bamselæger i form af eksempelvis et plaster eller en forbinding.

Praktisk info:

Startsted: Sportspladsen i Østre Anlæg (kør efter Bonnesensgade / Teglvænget)
Mødetid/Registrering: Fra kl. 9.00
Ruter: Distancerne løbes på smuk rundstrækning på 1 km rundt i forårsklædte Østre Anlæg.
(løb fra 1 runde = 1 km og op til max. 10 omgange = 10 km)
Parkering: Er mulig på vejene i Vestbyen eller i ét af de nærmeste P-huse.
Skal du køre med bus?: Der er 3-4 busforbindelser til området.
Vil du cykle eller gå?: Du kan ankomme lige til sportspladsen, men parker gerne eventuel cykel uden for pladsen og ikke på ruten, fx. på græsarealet nord for sportspladsen.

Tilmelding via dette link:

Klovneløb Aalborg

Arrangør:
Gitte Melph
Tlf. 20700500
gittemelph@gmail.com