Spring til indhold

Ændringer i nyhedsbrev

Club Nord har af GDPR-mæssige årsager skiftet leverandør på vores nyhedsbrev. I den forbindelse har vi erfaret, at vores nyhedsbrev tilsyneladende ender i vore medlemmers spam-indbakke/uønsket mail. Det dur jo ikke 🙂

For at undgå dette skal du gå ind i din spam-indbakke/uønsket mail og finde det seneste nyhedsbrev fra Club Nord. I de fleste mail-programmer skal du højreklikke på selve mailen og vælge “ikke spam/ikke uønsket”. Dette vil i langt de fleste tilfælde bevirke, at du fremover vil modtage nyhedsbrevet i din normale indbakke.


Bemærk! Vi sender nyhedsbreve ud fredage omkring kl. 16.00 – undtagen i ferieperioder. Så hold især øje på dette tidspunkt.

Som nævnt, er baggrunden for at vi har valgt nye leverandør, EU´s GDPR-regler, som sikrer håndtering af vores medlemmers personfølsomme data.
– Det har bevirket at vi er skiftet fra Mailchimp til Sendinblue, da sidstnævnte er en af de eneste leverandører der kan leve op til GDPR kravene, fortæller Lars Bisgaard Andreasen fra TV2 Nord/Club Nord.

Han beklager at flytningen til en ny nyhedsmailplatform giver gener for medlemmerne.
– Vi må bare konstatere at når man skal integrere nye systemer så kan man ikke undgå at det giver udfordringer.

0
    0
    Din kurv
    Din kurv er tomRetur til butikken