Spring til indhold

Godt Nytår

Kære Club Nord medlem

Så kom vi til 2023

I 2022 har der været masser af Club Nord aktiviteter og tiden er nærmest fløjet afsted

For et år siden stod vi med flere års tilbagegang i medlemsbasen. Det går naturligvis ikke, så en ny strategi så dagens lys. Målet var at standse tilbagegangen i løbet af 2022, gerne suppleret med lidt fremgang.
Strategien har været flere attraktive medlemsfordele, flere aktiviteter og mere synlighed.

I dag kan vi konstatere en ganske god medlemsfremgang og at udviklingen ser ud til at fortsætte ind i det nye år.

Men det stopper ikke her. Vi vil mere. Vi vil være flere og vi vil skabe flere fordele for jer medlemmer.

Lad os kigge lidt på nogle af årets Club Nord højdepunkter:
– Flere konkurrencer end nogensinde før
– Fire fuldt booket TV2 Nord rundvisninger
– Event med Jim Lyngvild og Jens Jacob Tychsen
– En ny hjemmeside
– Deltagelse i messer over hele Nordjylland
– og så kunne vi i december overrække 272.000 kr. til forskellige projekter på TV2 Nord!

2023 ser allerede nu ud til at blive mindst lige så godt.
– Det høje aktivitetsniveau fortsætter
– Vi har flere store konkurrencer på tapetet
– Rundvisninger på TV2 Nord men også på Aalborg Teater
– Vi vil igen i år være synlige, – blandt andet på messer rundt om i landsdelen

Vi vil gerne her på årets sidste dage takke alle jer medlemmer for en fantastisk opbakning. Ikke mindst den positive måde I har modtaget vores nye hjemmeside. Man kan ALDRIG gardere sig imod børnesygedomme når man lancerer en ny hjemmeside og skifter nyt medlemssystem. Men vi har forsøgt at forberede os og tage højde for det meste. Desværre undgik vi ikke at der opstod nogle udfordringer, men stor tak til jer det gik ud over for den positive tilgang I har haft. I har taget det med et smil og højt humør hvilket har gjort de “sure” timer med at rette op på fejlene meget nemmere.

Her til sidst skal lyde en opfordring til at hjælpe med at sprede ordet om Club Nord. Vi skal have flere medlemmer. Jo flere vi er, jo bedre fordele og konkurrencer kan vi skaffe. Derfor må I meget gerne dele vores opslag på Facebook, like vores indslag på de sociale medier, prikke naboen på ryggen og spørge om de ikke også skal være med i Club Nord og generelt fortælle om Club Nord hvor end I kommer frem.
Sammen kan vi gøre Club Nord til et endnu bedre sted med endnu flere fordele.

Tusind tak for 2022 – Vi glæder os VILDT til 2023

God nytårsaften til dig og dine – Kom godt ind i det nye år – Vi ses i 2023!

De bedste Club Nord hilsener fra

Lars og Malene

0
    0
    Din kurv
    Din kurv er tomRetur til butikken