Lørdag den 19. august kl. 11.00 – TV2 Nord, Søparken – Aabybro
Stine Rex verdensrekordforsøg ved TV2 Nord den 17. – 20. august får nu en ekstra dimension.
Eventen får nemlig besøg af Troopers For Charity.
-Troopers For Charity er en flok Star Wars entusiaster, der bruger deres hobby til at gøre en god gerning, og vi er glade for at de har meldt deres ankomst i forbindelse med Club Nords Klovneløb den 19. august, fortæller Lars Bisgaard Andreasen, Sponsor- og eventmanager på TV2 Nord/Club Nord.
Børn og barnlige sjæle kan godt glæde sig. Der bliver rig lejlighed til at hilse på de forskellige Troopers, og har man lyst til en selfie med en Tropper eller flere stiller de sig gerne til rådighed.
De vil være at finde på eventområdet ved TV2 Nord i tidsrummet 11 – 14.
Troopers For Charity startede som en sjov idé, som 4 mennesker skabte hen over efteråret 2017.
-Vi drømte om at gøre en forskel for de udsatte børnegrupper rundt om i Danmark, og at drivkraften skulle være det nære, det frivillige og det fællesskabende, fortæller formand for Troopers For Charity Jesper Petersen
På den baggrund stiftedes Troopers For Charity i efteråret 2017 med tre kerneværdier i højsædet – Frivillighed, Fællesskab og Forståelse.
De tager rundt i hele Danmark til alle former for velgørenhedsarrangementer og skaber en fantastisk kulisse med deres imponerende udklædninger inspireret af Star Wars universet.
Man bliver ikke bare lige medlem af Troopers For Charity. Ens udklædning skal være af høj kvalitet, og så skal man skrive en meget uddybende og detaljeret ansøgning der begrunder, hvorfor man ønsker at blive medlem.
Troopers For Charity har en række udvalgte ambassadører for deres forening og blandt dem finder man komikeren Jonas Schmidt, og så har Tropperne udnævnt Jakob Stegelmann, TV vært for DR programmet Troldspeglet, som æresmedlem.
Kunne du også tænke dig at møde Troopers For Charity og være med i Club Nords Klovneløb?
Læs mere om Klovneløbet den 19. august kl. 11.00 via dette link: TRYK HER
Tilmeld dig Klovneløbet den 19. august via dette link: TRYK HER